Fakta

detaljer, priser og kontakt

materialer
Sølvled i Sterlingsølv 925, alm. eller oxideret, lys grå eller sort Dyneema®-tråd, 4 stk. diamanter á 0,03 ct., fås i sort, hvid, blå eller pink.

Sølvleddet med de fine diamanter er håndlavet hos guldsmed Mads Heindorf i hans værksted i København. Alle sølvled er i Sterlingsølv 925, certificeret af Ædelmetalkontrollen, og alle diamanter er købt af legale, konfliktfrie veje i overensstemmelse med FN’s resolutioner.

Armbåndet er håndknyttet hos Riggerne i Svendborg af Dyneema®-snor leveret af det anerkendte firma Gleistein Ropes – det foretrukne mærke blandt sejlere over hele verden. Det er en ekstremt stærk fiber i enten en let skinnende lys grå farve eller elegant sort. Omkredsen er 2,5 mm. DynaOne®-snoren består af 12-flettede 100 % Dyneema® SK78-fibre med en Geothane-coating, der gør den slidstærk og UV-bestandig. Armbåndet lukkes om håndleddet med et klassisk diamantknob.

størrelser
Sølvleddet er unisex og one size. Størrelsen dækker over omkredsen af selve armbåndet. Vær opmærksom på, at snoren over tid vil trække sig en smule sammen, hvis armbåndet bliver brugt hver dag og jævnligt udsættes for vand. Det bedste fit fås i et smykke med ca. 2 cm større omkreds end håndleddet.

Vores standardstørrelser måler fra xx-small 16 cm til xxx-large 23 cm. Ønsker du en anden størrelse, kan det bestilles i webshoppen eller ved at kontakte os direkte.

indpakning
nots-armbåndet ligger i en fin æske og leveres i en gavepose med hank med tilhørende til og fra kort til en personlig hilsen. Sammen med armbåndet ligger en lille folder med historien bag nots.

priser
nots med sorte diamanter (4 stk.): DKR 4.795,-
nots med hvide diamanter (4 stk.): DKR 6.395,-
nots med blå diamanter (4 stk.): DKR 6.795,-
nots med pink diamanter (4 stk.): DKR 7.995,-

Ved større ordrer, firmakøb eller nots med større diamanter, kontakt venligst nots by heckmann.
Alle priser er inkl. moms og ekskl. porto.

kontakt
Vibeke Heckmann
+45 2325 2660
info@notsbyheckmann.dk

heckmann aps
Holmevænget 8
DK-3100 Hornbæk