AMBASSADØRER

Ambassadører Jena og Katja

Jena Mai Hansen (styrmand) og Katja Salskov-Iversen (gast) er professionelle sejlere. Siden deres samarbejde startede i 2011, har de trænet tusindvis af timer og opnået rigtig flotte resultater. De ligger i toppen af verdensrangslisten i 49’erFX-klassen og vandt bronze ved OL i Rio de Janeiro 2016 og Verdensmesterskabet i Portugal 2017. Målet er nu guld ved OL i Tokyo 2020. 49’erFX er en high performance jolle, som kan nå op på en rigtig høj fart, og som kræver en enorm koncentration og en rigtig god fysik.

jenakatja

Katja Salskov-Iversen til venstre, Jena Mai Hansen til højre.

Jena og Katja sprudler af liv, glæde og styrke, og vi er meget stolte af at have dem med som ambassadører.

Jena: ”Jeg brænder for at gøre mit bedste hver dag. Når man dyrker elitesport, må man ofte gå på kompromis og bl.a. være væk fra familie og venner. Det vigtigste for mig er, at vise dem, at jeg er der for dem, når jeg så er hjemme, og at jeg værdsætter alt det, de gør for mig.

nots-armbåndet får mig til at tænke over, hvad der betyder noget for mig og gør mig glad. Jeg kigger på det og tænker på det, jeg gerne vil opnå med mit liv lige nu og her, og hvordan jeg bedst muligt når frem til målet. Det sætter tanker i gang.”

Katja: ”For mig, er det vigtigste i livet at være i nuet. At være til stede og værdsætte det, man laver, og dem, man elsker. nots-armbåndet betyder meget for mig. Og jeg er stolt over, at jeg er blevet tilbudt at bære det. Værdierne stemmer rigtig godt overens med den måde, jeg gerne vil være på og kæmpe på. Man kommer kun langt, hvis man kæmper for det, men det er vigtigt at være taknemmelig hele vejen og huske på, at man ikke kunne have gjort det alene. Det minder nots-armbåndet mig om.”