AMBASSADØRER

Ambassadør Mads Langer

Mads Langer er sanger og sangskriver. Født i Aabenraa og opvokset i Skive i et hjem med både klaver og trommesæt. Han er en utrolig charmerende og lun ung mand med en smuk og intens stemme, og vi er meget stolte over at have ham med som ambassadør.

Mads Langer

Han fortæller: ”Det er vigtigt at italesætte godhed over for de mennesker, man holder af. For mig er dette armbånd et fint og vedvarende symbol på opbakning, godhed eller tak til det menneske, man har foræret det. Jeg har selv fået mit armbånd af en, for hvem det jeg gør har gjort en forskel. Det tænker jeg på, hver gang jeg ser på armbåndet.

For mig handler livet om, at det skal leves med nærvær, godhed og autenticitet igennem op- og nedture. Det er gennem stærke bånd og nære relationer, man kan bevare sin retningssans på livets vej. Det symboliserer mit nots-armbånd for mig.”