Godt nytår fra nots by heckmann
Et fantastisk spændende år er ved vejs ende, og vi vil gerne benytte lejligheden til at sige en stort tak til kunder, samarbejdspartnere, netværk, nots-indehavere og nots-ambassadører.
2016 har været præget af en rivende udvikling, hvor der er skabt rigtig mange muligheder for nots by heckmann. Vi har relanceret vores website, der nu samler vores sociale medier, et nyhedsbrev og ikke mindst en ny webshop, så kunderne i hele verden let kan bestille og købe deres armbånd hos os. Produktporteføljen er udvidet, så man nu kan vælge enten en elegant lys grå eller en flot sort snor til sølvleddet med de fire lysende, klare diamanter.
Vi har fået rigtig meget opmærksomhed i sejlsportsverdenen både i Danmark og i udlandet. Ikke mindst takket være nye ambassadører indenfor sejlsporten samt vores team i Australien, Annet Atakliyan og Line Lundgaard Dahl. Vi er blevet omtalt og vist på TV, de sociale medier, på internettet og i magasiner. Vi var endda så privilegerede at få lov til at vise og fortælle H.K.H. Kronprins Frederik historien bag nots-armbåndet ved det prestigefyldte Open Danish Dragon Championship 2016.
På vores blog kan I komme med på vores eventyr rundt i verden og nyde de mange skønne fotos, som taler for sig selv.
Foto: CYCA
2016 var også året, hvor vores nots-ambassadører Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen vandt bronze ved OL i Rio De Janeiro – en fantastisk flot præstation. Ud over Jena og Katja tæller vores ambassadører nu musiker Mads Langer, dobbelt verdensmester i roning Mette Bloch og olympisk sejler Ryan Seaton fra Irland – og vi har nye og spændende samarbejder på tegnebrættet.
Vores ambassadører er personligheder med styrke, integritet og varme. Personer vi ser op til og inspireres af. Personer der drømmer, lever og kæmper – og får nogle knubs og rejser sig igen. Og igen. Alle bærer de deres armbånd på smukkeste vis. Vi er så stolte af jer og så taknemmelige – for sammen med jer kan vi være med til at gøre en forskel. Jeres historier er med til at inspirere andre til at vise, at vi alle kan langt mere, end vi tror, og de helt almindelige ualmindelige mennesker finder modet og styrken til at arbejde sig igennem deres udfordringer og dele deres historier og billeder med os og hinanden på facebook og Instagram.
“Vi har brugt weekenden til at blive rigtig gode venner, mig og mit vindersmykke. Jeg har nu døbt det 5-4-3-2-1…GO! 1000 Tak til Vibeke Heckmann fra ‘nots by heckmann’ for den fine overlevering af min præmie. Love it!” Miriam Glaesel
Også en stor tak skal lyde til alle jer med et nots-armbånd. Vi elsker jeres tilbagemeldinger om, hvad nots-armbåndet betyder for jer, og det er en fornøjelse, når I sender billeder på facebook og Instagram af jeres nots-armbånd derfra, hvor I er i verden. Det vil vi gerne have endnu mere af, så fortsæt endelig med det i 2017. Måske har du også lyst til at sende et nots-foto sammen med svaret på ”hvad betyder dit nots-armbånd for dig?”
Foto: CYCA
Med denne opfordring ønsker vi et rigtig godt nytår,
Vibeke Heckmann & nots-teamet