Vil du dele din historie?

  • By:
  • Category:
  • 11. juni 2015

tumblr_inline_nqi1julwwo1t5h5mq_540

De sidste par måneder har vi delt nogle små inspirerende historier på vores facebook-side under overskriften ”Mig & mit nots-armbånd”.

Historierne er kommet fra nogle af de modige stærke mænd og kvinder, der allerede har et nots-armbånd, og dækker deres tanker om det gode og vigtige i livet, og om hvordan deres nots-armbånd passer ind i den ligning. Vi vil gerne sige tusind tak til jer, der har delt jeres historier og tanker med os andre. Det er vi så taknemmelige for.

Vi har fået mange henvendelser omkring historierne og flere af vores facebook-venner har også skrevet direkte i kommentarfeltet, at historierne inspirerer dem. Dejligt! Det er lige dét, vi så gerne vil sætte i gang – at du som læser får lyst til at deltage og dele det positive, som historien giver dig.

Vores drøm er, at vi sammen får bygget et stærkt netværk af nots-indehavere, som har lyst og overskud til at give noget positivt videre til andre. Og at vi finder modet til at dele ud af vores egne personlige historier til inspiration for andre.

Katja fra Mikkelborg beskriver det så fint i sin historie; ”Når jeg møder et andet nots-armbånd i byen, er det som at være en del af noget meget større – en fælles forståelse eller måske en fælles opmærksomhed, som er ganske enestående.”

image

Måske kan netop din historie være med til, at et andet menneske vælger at tage sine udfordringer op, får sagt dét han/hun ikke har fået sagt til sine kære, eller noget helt tredje.

Hvis vi kan hjælpe hinanden til at se mulighederne, tænke positivt og dele vores oplevelser både på godt og ondt, er vi overbevist om, at det vil have en vidunderlig smittende og positiv effekt.

Så derfor … Kære nots-indehaver.
Vi vil rigtig gerne høre fra dig. Vil du dele din historie?

Sådan gør du
Hvis du har lyst, vil vi gerne bede dig reflektere lidt over, hvad der er vigtigt for dig og svare på spørgsmålene herunder. Dine svar vil blive gennemskrevet til en lille historie og vist på nots by heckmanns facebook-side. Og hvis du har andre tanker, du gerne vil dele, er de også meget velkomne.

1) Fornavn, alder, by, land
2) Hvad synes du, er vigtigt i livet?
3) Hvad betyder dit nots-armbånd for dig?
4) Hvem har du fået det af? Hvorfor?
5) Hvis du kunne give et armbånd til én – hvem skulle det så være og hvorfor?
6) Andet, du gerne vil dele?

Send dine svar til os på info@notsbyheckmann.dk – og har du spørgsmål, kommentarer, tanker eller andet er du også meget velkommen til at skrive til os, inden du sender dine svar.

Vi glæder os til at høre fra dig.
– Emilie & Vibeke

image

Follow us
on facebook, Instagram and read more on notsbyheckmann.dk