AMBASSADØRER

Ambassadør Mette Bloch

Mette Bloch er dobbelt verdensmester i roning, men er også kendt som en fremragende foredragsholder, skribent og forfatter. Hun sprudler af liv, power og glæde og bruger sin gode energi på at motivere og begejstre de mennesker, der er så heldige at være i hendes nærhed.

Mette Bloch

Hun fortæller: ”Kerneværdierne i nots taler virkelig til mig – nærvær, omsorg, taknemmelighed og styrke. For mig er de fire ting fundamentet for al succes, glæde og … ja … for det gode liv. Der, hvor vi er os selv, med alle de udfordringer, det kan indebære, og samtidig har overskud til også at være noget for andre. Jo bedre vi selv har det, desto mere har vi jo at give.

Mit nots-armbånd minder om mig – det er solidt, fast og robust, men meget medgørligt. Hiver du for hårdt, så strammes det og kommer ikke af, men er du blid og forsigtig – så kan du tage det af. Sådan vil jeg også selv gerne være. Det minder mig om, at jeg er unik, og at jeg skal være stolt og glad for den, jeg er, og det, jeg kan.”

Vi er rigtig glade for og stolte af at have Mette Bloch med som ambassadør.